|
Sørgekåbe (Camberwell Beauty, Nymphalis antiopa)
|
Sørgekåben hører til den gruppe af dagsommerfugle, der hedder Takvinger, og det ses her tydeligt, hvorfor! Den er normalt ret sjælden, ses således ikke hvert år i Gedser-området. Dette eksemplar fandt jeg i haven, kaldte på min kone, der osse skulle se den, hvorpå den fløj op og satte sig på hendes trøje!
Sørgekåben udklækkes i sensommeren, hvor den tiltrækkes af gærede blommer og anden nedfaldsfrugt. Den overvintrer i hule træer, under bark, i udhuse, garager og brændestakke. Om foråret flyver den igen i solskin fra april til ind i maj, parres og lægger æg på pil eller birk til den næste generation.
Gedser 16/10 2006
Copyright © Hans Lind
|
|
Giv karakter til denne fil (Ingen stemmer endnu) |
|
|